Kære beboer
Som du måske har læst eller hørt, blev DAB og Lejerbo 1. juni 2025 én fælles administration med navnet
DAB-Lejerbo.
For dig som beboer får det ingen betydning i hverdagen.
Din boligafdeling beholder sit navn. Du møder de samme driftsfolk i din boligafdeling, og du kontakter det
samme ejendomskontor, hvis du har brug for hjælp, når vandhanen drypper eller lignende.
Du kan også kontakte Kunde- og beboerservice eller dit lokalkontor/regionskontor, akkurat som du plejer.
Den eneste ændring for dig er faktisk, at vi nu hedder DAB-Lejerbo, og det vil du kunne se, når vi for
eksempel sender dig mails.
Hvorfor har vi valgt at lægge administrationerne sammen?
Du og omkring en million andre danskere bor i en almen bolig. I den almene sektor bliver administrationer og
boligselskaber mødt af flere og flere krav til blandt andet dokumentation og effektivisering.
Nu hvor vi er lagt sammen til DAB-Lejerbo, kan vi bedre imødekomme de mange krav og holde udgifterne
mest muligt i ro.
Det er kun administrationen i DAB-Lejerbo, der er lagt sammen – ikke boligorganisationer eller
boligafdelinger.
De har fortsat de samme medarbejdere og samme navne som før.
Kontakt afdelingsbestyrelsen, hvis du har spørgsmål.
